Quiz: Militærhistorisk Stormester 2025

Kom til quiz omkring Fredericia Fæstningsby og militærhistorie. Der er skruet godt op for spørgsmålenes sværhedsgrad, men quizzen er kun for sjov, og alle kan være med i kampen om titlen som “Militærhistorisk Stormester 2025”.

Er du den nye Militærhistoriske stormester 2025?

Deltag i en sjov og spændende quiz på Bymuseet og Fredericia Vold.

Om du er nørd eller novice spiller ingen rolle – du er mere end velkommen!

Vel mødt!

Gratis nørdequiz:

Museum Fredericia inviterer alle til en quiz omkring Fredericia Fæstningsby og militærhistorie.

Der er skruet godt op for spørgsmålenes sværhedsgrad, men quizzen er kun for sjov, og alle kan være med. Der vil være spørgsmål om forskellige emner relateret til Fredericia i perioden fra 1600-tallets svenskekrige og frem til 1864. Så er du i ordets bedste forstand en militærhistorisk nørd, eller ønsker du at blive klogere på militærhistorien og fæstningsbyen, så vel mødt til kampen om trebindsværket Fredericia Fæstnings Historie, Bind 1-3 og titlen som “Militærhistorisk Stormester 2025”.

Quizmaster:

Kulturarvsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen er quizmaster.

Fri entré