Foredrag v/Vibeke Kaiser-Hansen, ph.d. i historie, museumsinspektør, Museum Fredericia og Karoline Graasbøll Hansen, cand.mag. i religionsvidenskab.
30. september kl. 19.00.
Vidste du, at der er danske jøder, som ikke bor i København?
Faktisk fandtes der i 1800-tallet synagoger, menigheder og gravpladser i mange danske provinsbyer – bl.a. i Fredericia,
Randers og Aalborg.
Selvom menigheder og synagoger forsvandt i starten af 1900-tallet, var det ikke slutningen på den jødiske
provinshistorie.
Ny forskning viser, at ca. 60 jøder flygtede fra Aarhus til Sverige under Anden Verdenskrig, og i dag spirer nye jødiske
fællesskaber frem i Aarhus.
Tilmelding senest 22. september på booking@museumfredericia.dk