Eleverne besøger arkivet, hvor de skal læse avistekster med forskellige vinkler fra besættelsen. Derefter skal de selv lave interviews og udarbejde artikler og nyhedsindslag ud fra tre synsvinkler: Et illegalt blad, en officiel avis under censur og en neutralt observerende nutidig avis.
Forløbet kan bruges i sammenhæng med Fælles Mål, hvor eleverne skal:
Avisartikler og nyhedsindslag kan desuden være eksempler på kulturteknikker, som eleverne kan bruge, når de skal lave produkt til afgangsprøven eller projektopgaven.
Eleverne læser en kort fagtekst med de vigtigste begreber om blandt andet besættelse og modstandskamp, så de har en forståelsesramme.
De skal desuden kende de vigtigste grundbegreber for avisskrivning, herunder forskellige avisers genrer og opbygning. Det er en fordel, men ikke et krav, at eleverne har prøvet avisskrivning før.
Programmet gennemgås og eleverne deles op i 3 redaktioner, der hver består af:
1 redaktør
2 x 2-3 journalister
2 x 2 fotografer / layoutere / filmfolk
De tre redaktioner er henholdsvis:
Illegal
Officiel (under censur)
Observerende
Eleverne skal på forhånd vide, hvilken redaktion de tilhører. De skal medbringe udstyr til artikelskrivning samt fotografering og filmoptagelse.
Endelig er det vigtigt, at eleverne skal være opmærksomme på, at arkivet er en arbejdsplads. Der skal tages hensyn til øvrige brugere i forhold til lydniveau og generel opførsel.
Introduktion og kildelæsning
Redaktionerne udarbejder spørgsmål og forbereder interview.
Et hold fra hver redaktion sendes afsted til interview af:
Baneformand A. C. Kristiansen, hvis søn (A. O. Kristiansen) blev dræbt under et flyangreb på jernbanen, hvor 2 kolleger blev såret.
Et hold fra hver redaktion sendes afsted til interview af:
Den 19-årige Ib Schaltz, der var modstandsmand i Fredericiagruppen. Han blev sammen med resten af gruppen arresteret og dømt til døden. Efter at have overværet de øvriges henrettelser i Ryvangen fik han derefter af vide, at han skulle i tugthus i stedet.
Der skrives artikler til hver avis’ målgruppe.
Redaktører vejleder, læser / retter artikler og der udføres censur for de nazistiske myndigheder.
Afrunding – hvad var fakta, og hvad var fiktion?
Redaktionerne færdiggør hjemme på skolen deres produkter.
I skal selv gennemgå avisartiklerne og nyhedsindslag hjemme på klassen og kan i forlængelse af dette arbejde med kildekritik og –troværdighed. Sammenlign desuden med de originale avisomtaler af begivenhederne, som I finder i kildepakkerne.