Lørdag den 7. november 2026 holder Lokalhistorisk Arkiv åbent hus. Her kan man høre om arkivets arbejde, og slægtshistorisk interesserede kan få viden om, hvordan man arbejder med slægtshistorie. Desuden bliver der mulighed for at se historiske postkort og billeder.
Alle er velkomne
Tid: Lørdag den 7. november 2026 kl. 10-16
Sted: Lokalhistorisk Arkiv, Øster Voldgade 18, opgang K, 7000 Fredericia
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn er det eneste lokalhistoriske arkiv i Fredericia Kommune og det er derfor et historisk arkiv for hele Fredericia og omegn.
Lokalhistorisk Arkiv blev etableret i 1973 og er i dag en del af Museum Fredericia. Arkivet rummer lokalhistoriske arkivalier og billeder fra Fredericia og omegnens privatpersoner, foreninger, virksomheder, menigheder mm.
Forberedelse inden besøget
Det er en rigtig god ide at forberede sig, inden du besøger arkivet. Du kan eventuelt forberede en række spørgsmål, som du søger besvaret. Det er også en god ide at overveje, hvilket materiale, du søger. Via www.arkiv.dk kan du gå på opdagelse i arkivets samling og finde frem til historisk materiale om personer, foreninger, virksomheder, bygninger og gader m.v. i Fredericia og omegn. Materialet udlånes ikke men kan beses på læsesalen.
Lokalhistorisk Arkiv har til huse på den gamle Bülows Kaserne, der i dag ofte benævnes Kultur Kasernen. Bülows Kaserne var den første kaserne i Fredericia og den alene fortæller dermed en historie om Fredericia som en fæstnings- og soldater by. Kaserner i Fredericia kom først til i 1930, men Eksercerhuset er noget ældre. Det var sædvanlig vis sådan, at soldaterne blev indkvarteret hos private familier, men hver dag skulle møde til træning ved Eksercer huset.
I dag er Kultur Kasernen hjem for både Museum Fredericia og den administration samt Lokal Arkivet, men blandt andet også Teater Malstrøm, Musikforeningen Lydmuren og Fredericia Musical Teater. Kultur Kasernen indeholder også et af Danmarks største E-sports centre, nemlig Fredericia Games.


