Quiz og samtale med udgangspunkt i historiske genstande fra Museum Fredericias samling.
Museumsformidleren besøger jeres klasse og afvikler quizzen.
Eleverne arbejder sammen i grupper på 3 eller 2 og får præsenteret en række genstande med tilknytning til Fredericias historie og Museerne i Fredericias samling.
Ved hver genstand skal de tage stilling til: Hvad er det? Hvor gammelt er det?
Efter quizzen gennemgås de rigtige svar med korte fortællinger om genstandenes tilknytning til Fredericias historie.
Som afslutning skal eleverne diskutere, hvad der gør genstande vigtige nok til at komme på museum.
At eleverne:
Opnår kendskab til Fredericias historie som fæstningsby, religiøs fristad og trafikalt knudepunkt samt kendskab til historiske genstande som kilder, og hvad en museumsgenstand er.
Træner at vurdere genstande og kilders alder og sammenhæng.
Fredericia blev grundlagt som fæstning i 1650. For at lokke folk til at flytte hertil, blev der i 1672 indført religionsfrihed for byen.
Efter 2 måneders belejring og bombardement vandt danskerne den 6. juli 1849 Slaget ved Fredericia. Landsoldaten blev rejst til minde om sejren.
I 1866 kom jernbanen til byen, og Fredericia blev knudepunkt for den østjysk togtrafik. Dette gjorde, at der under Danmarks Besættelse (1940-45) var mange tyske tropper i byen.
Se i øvrigt fagteksten, som eleverne får udleveret.
Eleverne skal inddeles i grupper af 3 eller 2 til brug ved opgaver.
Gennemgå programmet med eleverne.