Lukket arrangement: ”Det var et bittert Bæger at tømme…”

Arkivar ved Museum Fredericia, Lisbeth Aagaard Lykke, fortæller om fæstningskommandant Niels Christian Lundings rolle i Fredericia under den anden slesvigske krig i 1864.

Niels Christian Lunding var kommandant for Fredericia Fæstning under de to slesvigske krige. Han huskes mest for sin succes under den første slesvigske krig (1848-1851), hvor istandsættelsen af fæstningen lykkedes på trods af næsten umulige odds.

Under den anden slesvigske krig blev han på ny pålagt opgaven med at klargøre fæstningen til forsvar. Han ankom til fæstningen i december 1863, og han forlod fæstningen igen efter ordre fra Krigsministeriet om at opgive forsvaret af fæstningen i april 1864.

Gennem undersøgelser af fæstningskommandantens rapporter til Krigsministeriet og hans personlige breve skrevet til og modtaget fra især hustruen Jutta fås et indblik i hans tankegang og holdninger til det officielle Danmarks håndtering af nederlaget til Preussen i 1864.

Tid: Mandag den 27/4 2026 kl. 19-21

Sted: Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, 7000 Fredericia

Lukket arrangement: Kun for medlemmer af Militærhistorisk Forening.