Fotoskat på Lokalhistorisk Arkiv
Et gammelt ordsprog fortæller, at et billede siger mere end 1000 ord. Dette er ofte rigtigt. Lokalhistorisk Arkivs billedsamling giver en righoldig fortælling om mange forskellige aspekter omkring Fredericias historie generelt, om personhistorier, bygningshistorier og meget meget mere.
Lokalhistorisk Arkiv har en stor billedsamling, der både består af positiver og negativer, hvoraf ca. 46.000 nu er scannet og registreret i Arkibas.
Billedsamlingen består af et væld af forskellige motiver. Vi får løbende indleveret fotos af private personer. Herudover har vi fået indleveret store samlinger af byens pressefotografer og amatørfotografer.
Billederne ligger digitalt på lokalarkivernes hjemmeside, arkiv.dk. Du kan søge i omkring 50.000 Fredericia-fotografier på dette link.