Fredericia er anlagt som fæstning i 1650 og fungerer som dette indtil 1909. I midten af 1800-tallet sætter industrialiseringen ind, hvilket for alvor forandrer byens udseende og infrastruktur fra ca. år 1900.
Byens rolle som fæstning og senere industriby er tydelige afspejlet i arkitektur og mindesmærker. Her har særligt billedhuggeren Bissen samt arkitekternes Jesper Jespersen og Oscar Gundlach-Pedersen haft stor indflydelse. Efterfølgende er der også kommet mere moderne og abstrakt kunst i byrummet.
Vi mødes ved Frederik den III’s plads.
På ruten får eleverne i små grupper undringsspørgsmål og analyseopgaver til mindesmærker, bygninger og moderne kunst i bybilledet.
Undervejs fortæller museumsformidleren om byen som fæstning og fabriksby samt om Bissen, Jespersen og Gundlach-Pedersens værker.
Stop undervejs: Danmarks Port/Prinsens Port/Det Hvide Vandtårn – Landsoldaten – Favntaget – Tårnborg/Ridderborg – Søjle i Danmarksgade – Odd Fellow Logen – Danske Bank – Tamt vildsvin – Ponus pingvinerne – Ryes Plads – Bülows Plads.
Eleverne skal inddeles i grupper af 4 til brug ved opgaver og undringsspørgsmål.
Læs fagteksten til forberedelse om emnet.
Gennemgå programmet med eleverne.
På elevarket er der forslag til evaluering .
Husk: Praktisk fodtøj og påklædning efter vejret.